To gange har jeg været så heldig at have Jeanette til at hjælpe mig med sparring ved jobsøgning. Udover at hun en utrolig positiv og sød person med begge ben solidt plantet på jorden, kan man stole på, at hun går all in og giver massiv støtte hele vejen til målet er nået. Hun forstår at lytte og høre alt det, som du ikke selv er i stand til at høre. Samtidig er hun en af dem, som tør udfordre dig og ikke bare taler dig efter munden. Med solid erfaring og en dedikation uden lige sørger hun for, at du bliver bevidst om, hvornår du trives i et job, og hvad der er vigtigt for dig. Det er ikke en one size fits all. Uanset hvor svært det kan se ud, formår hun at skabe fremdrift, så du altid har fornemmelsen af at flytte dig og være i trygge hænder. Tidligere har jeg prøvet et forløb hos en anden, og der er absolut ingen sammenligning! Jeg føler mig super heldig og privilegeret over at have fået hjælp af Jeanette og vil gøre brug af hende igen, hvis det bliver aktuelt.
Maja Maria Rybøl, Forretningsudvikler