Tests/profilanalyser – og hvad de kan
Tests/profilanalyser kan danne grundlag for både afklaring, udvikling og optimering. De bruges ofte i forbindelse med rekruttering, personlig udvikling og udvikling af medarbejdere, ledere og teams. De bruges til at ”komme et spadestik dybere”/få et mere præcist og nuanceret billede af en person eller et team og vurdere match i forhold til en given stilling eller et team.
De tests/profilanalyser der er nævnt her, er dem jeg er certificeret i og dermed autoriseret til at give en tilbagemelding på.
Decision Dynamics Decision Styles
Anvendes til at afdække og udvikle lederes beslutningsstile. Den måler på mængden af information, der bruges og løsningsfokus. Decision Styles giver en forståelse for betydningen af at kunne mestre forskellige beslutningsstile afhængig af situation, kompleksitet og niveau.

Decision Dynamics Karrieremodellen
Karrieremodellen tager udgangspunkt i fire specifikke karrieremønstre, som har afgørende betydning for den enkeltes motivation i jobbet. Hvert mønster rummer to aspekter: ”Karriereretning” (forestillingen om den ideelle karriere – bevidst) og ”Karrieremotiv” (hvad der engagerer og motiverer – delvist ubevidst).
Element B
Element B måler på den enkeltes adfærd i samspil med andre på tre grunddimensioner ”Inklusion”, ”Kontrol” og ”Åbenhed”. To af grundprincipperne i The Human Element, som Element B er en del af, er ”at al vores adfærd hænger sammen med, hvordan vi ser på os selv” og ”at ærlighed forenkler og giver energi”. Et på samme tid enkelt og ”dybt” værktøj.
Insights Discovery Personprofil
Profilen skaber en ramme for selvforståelse og udvikling. Den viser grafer for ”Bevidst persona”, ”Mindre bevidst persona” og ”Præferenceflow” mellem dem. Udgangspunktet er at forstå dig selv og dig selv i relation til andre.
JTI (Jungiansk Typeindeks)
Med udgangspunkt i fire personlighedsdimensioner beskriver JTI grundlæggende forskelle mellem mennesker. Fokus er at forstå sig selv – og andre – og skabe grundlag for bedre relationer og dermed bedre resultater. Den giver på en overskuelig måde en fælles forståelsesramme – med stor ligeværdighed.
PPA/DISC – (Person Profil Analyse/Dominance, Influence, Stability, Compliance)
Anvendes både til rekruttering og udvikling. Måler på adfærd i jobbet. Viser grafer for ”Adfærd i nuværende arbejdssituation”, ”Adfærd under pres” og ”Selvbillede”.
PTT (People Test Team)
Udgangspunktet er, hvad der skaber et High Performance Team. Kan bruges både til nye og eksisterende teams. Viser teamprofil for det enkelte teammedlem og beskriver de enkelte rollers indbyrdes bidrag, afhængighed og motivation.
Testværktøjer som primært bruges i forbindelse med rekruttering.
Har du fået en test (og tilbagemelding) i forbindelse med rekruttering, kan den godt efterfølgende danne udgangspunkt for en dialog om, hvordan du skaber størst succes i jobbet.
CfL Personality Focus Profile – 12 Factor (BTB/Bidrag Til Bedømmelse)
CfL Personality Focus Profile – 6 Factor (OTS/Oplæg TiL Samtale)
CfL Ability Focus Profiles (Evne- og færdighedsprøver)
PTP (People Test Person)
PTL (People Test Logic)
Det siger mine kunder
Anita Johansen
R&D Director
Jimmy Buchmann
Leder inden for kommunikation og marketing
Sofie Borrebye Aamann
Konsulent